Fra Ætt og Annet - Nr 56 - 2001

AMERIKABREV FRA GJERPENSARKIVET

Til: hr. Erik Eriksen Ballestad
adr. Farvemester C. Christensen,
Skien,
Norway, Norge
Europe

Galena i Illinois d. 27 December 1867

Gode Ven,

For lang, lang Tid siden skulde jeg have skrevet dig til, men du maa undskylde mig min gode ven derfor. Jeg har modtaget dit brev som kom i Posten fra Mishigo her til Galena som du er meget taket for.
Jeg høre i dit brev at du har en tanke om at Reise til Amerika og du vil jeg skal sige min Mening der om. Dit spørsmaal min kjære Erik om at Raade dig eller andre til at Reise til Amerika det vil jeg ikke indlade mig paa at besvare men jag skal sige vad jeg syns om Amerika, at Reise til Amerika er ligesom at spille i et Laatteri Da alt lever paa Lyken. Dersom man er saa heldig at have Hilsen en par aar efter man er kommen her og saanogenlunde ordnet sine Ting, men skal Sygdom indtræffe i det samme som man betræder Landet da setter det en meget tilbage. Landet her er frugtbart og det seer ud til naar man er kommen nogenlunde i veie at det er Lettere at erværve sit Brød her end i Norge, men det er stor forskjel paa hvor man nedsetter sig her. Jeg for min deel synes ikke at de Norske i Wiskinsin haver valgt de bedste steder da haver gementlig som oftes lang Vei til byene som de skal sælge sine Varer, ja ofte en 70 til 80 Mile og da gaar der meget bort i transporten og meget værre for penge. Jeg siger ikke dette for at vi just har trufet det rette sted, for der kan være mange steder meget bedre en her. Dette land som vi har ligger blot en ½ Norsk Miil fra byen og det er let at blive af med sine Varer. Jeg ved ikke vad Jeg skal Raade dig til min kjære Erik, naar jeg betenker sin stilling som da jeg Reiste og Forholdene her, da troer jeg du vinder lidet ved at forlade dit Gamle Fødeland. Du vil vel undres paa at jeg siger saa Da alle som skriver til Norge Roser sin stilling her og beder sine Venner og bekjente at komme efter, men det vil jeg ikke gjøre, for nu har jeg selv seet at det forholder sig ikke saa gaat med dem som de skriver til Norge om.
Jeg for min del befinder mig forsaavidt vel fornøiet da vi har vort daglige udkomme, i henseende til Relligion her, da er den ganske slet i blandt de Norske. Vi haver ingen Prest her, men har benyttet en Engels Luttersk Prest, en meget brav Mand. Naar jeg skal sammen ligne alle de fordele, og alle besværligheder og modgange som følger ved en udvandring, da troer jeg di sidste er ligesaa store som de Første. Tiderne i Norge har vel forandret sig meget siden jeg Reiste og naar man seer at mand gaar vært Aar tilbage da er det ikke Let at bære og da siden Amerika allermest i Tankerne og det er ligesom det sidste Vaaben man haver at jelpe sig med. Jeg vil ikke negte at Amerika har mange fortrin frem for Norge, men den haver og sine plager. Er det din alvaarlige mening at du vil komme hid da ere det best før jo heller da Landet altid bliver optaget paa de bekvemmeste steder og du vil vinde meget bare paa et Aar. (Et alvorlig ord min kjære Erik) Synes du sin formue formindsker og du seer i fremtiden at det vil blive værre da kom og du vil altid i Amerika finde dit Daglige udkomme, O vilken Glæde vilde det ikke blive min kjære Ven, dersom du kom hid, men den Glæde far jeg vel desverre ikke. Jeg vil bede dig om du bil være saa god at tale med Herman Bagger og faa sendt os en aargang af Korspondenten og nedlægge den paa Heeg i Wiskigo (Muskeego??). Jeg vilde helst du skulde være bringeren der af selv. Skulde du faa tale med Haagensen i Laurvig om du vilde spørge om han havde hørt noget om min Kones Forældre og Søskende og du vil underrette os der om.
Vi er alle friske og Sunde, mine Foreldre og søskende beder at hilse dig og Kone, Jeg for nu afbryde min skrivelse for denne gang med en hjærtelig tak for alt beviste gode al den Tid jeg var hos eder. Ja jeg taker dig min for ver dag og Time vi haver kjendt hinanden. kan det ikke Lade sig gjøre at vi kan faa see hinanden mere i dette Liv da lader os stræbe at Leve saa at vi kan samles i det Evige.
Du er da saa kjærlig hilset i fra din langt fraværende Ven Lars Larsen.

P-Sk. Jeg vil bede dig min Ven at du vil skrive til mig vis du ikke kommer men du maa ikke bie saa lenge før du skriver som jeg haver gjort. Vil du nor du skriver underrette mig om hvorledes...............